17. juni 1944

    Orð: Hans Andrias Djurhuus
    Lag: Norskt fólkalag
    Viðmerking: Yrktur tá ið Ísland 17. juni 1944 segði upp kongsfelagsskapin við Danmørk.

    1. Hava vit frælsi í huga og sál,
    hartil ein virkandi vilja,
    tá verður tendrað tað lýsandi bál,
    sum alt í glæmu skal hylja.
    Alt tað, sum áður var gátuført mál,
    tá vit skilja.

    2. Soleiðis mennist tann tjóðin, sum sær
    og ikki søguna gloymir.
    Tíman, ið er, eins og tíma, ið var,
    væl hon í huganum goymir. –
    Meðan hon laðar upp verjandi garð,
    stórt hon droymir.

    3. Trúfast at virka, um mangt ber ímót,
    tað er at tryggja og byggja.
    Um rekur við ella rekur ímót,
    um vit á brotinum liggja,
    síggja vit tó millum urðar og grót
    sól at skyggja.

    4. Frælsi í huga er mátturin tann,
    fedrarnir bóru í bringu,
    tað var tann viti, sum niðuna vann,
    so teir í ljósinum gingu.
    Frælsi í huga er arvurin tann,
    sum vit fingu.

    5. Lukku á degnum og eydnu á ferð
    ynskja vit bróðurtjóð stældu,
    tit halda fram, meðan vit liggja her,
    oftast vit kyrrindi valdu.
    Evnað tó borð verða eisini her
    móti aldu.

    25.4.1940

    Orð: Hans Andrias Djurhuus
    Lag: Karl Svensen
    Viðmerking: Dagurin tá ið bretar viðurkendu føroyska flaggið. Fyrstu ferð prentað í Tingakrossi 27. apríl 1940.

    1. So fingu vit boð – og gevið mær ljóð,
    lat duna um fjall og dal.
    Upp hevji tú merkið, Føroya tjóð,
    og standi í fylking væl.
    Tí klettarnir her og líðir og skørð,
    sum standa við hav og blánandi fjørð,
    er okkara heim og fullfesta búgv –
    og grundað á vón og trúgv.

    2. Tað hendi so ofta, hendir væl enn,
    at myrkur á knúkunum lá,
    tó áttu vit altíð einstakar menn,
    sum stóðu í broddi tá; –
    og okkara skeið varð frægari brædd,
    um slíkar vit hevja aftur í hædd, –
    tí hatur og øvund hvørva um gátt,
    har mætur fær nýtt sín mátt.

    3. Várt land er várt heim og heilaga stað,
    várt land er várt hægsta mál;
    so lat okkum byggja nátt eins og dag
    og brenna alt ónt úr sál.
    Vit kenna, at væl er landið tess vert,
    og fólk, sum í trongd og neyð verður hert,
    tað mennist ein dag til eitt fríari lag –
    úr myrkri í kláran dag.

    4. Upp hevji tú merkið, Føroya tjóð,
    og standi í fylking væl,
    og lýðið nú á og gevið mær ljóð,
    lat duna um heyg og dal.
    Sjá, bergini her og tindar og skørð,
    sum líta um hav og blánandi fjørð,
    er okkara festi, okkara borg
    í gleði, í neyð og sorg.

    20 robottar

    Orð: Steintór Rasmussen
    Lag: Ingi Isaksen

    Eg eigi 20 robottar teir eru kul teir eru space
    19 rúmdarmenn sum hava stuttligan heys
    18 supermenn sum bæði klatra og flúgva
    ein eiturkoppabý har 17 spidermenn búgva

    16 micromenn teir eru nokkso vell
    Mínir 15 monstermenn eru ikki fyri smábørn og grell
    14 legomenn, batmenn, flogmenn og hým
    13 prutlandi, og skvutlandi og hutlandi slím

    Men veitst tú hvat eg ynski mær nú
    At eg kundi havt tað líka sum tú

    Eg eigi 12 jólamenn og nissur eingin sær
    11 sjórænarar sum stjala víða og hvar
    10 actionmenn og 9 bandittar
    Eg útruddi teir via mínar satelittar

    8 dinosaurar 7 drekar spæli kríggj
    6 tanks ein herflota øll útgerðin er nýggj
    5 teknobilar, 4 missilar og 3 megaskjótar computarar
    2 sjónvarp eitt til Playstation og eitt til 6 í rútara

    Men veitst tú hvat eg ynski mær nú
    At eg kundi havt tað líka sum tú

    Hevði eg átt eina lampu eins og Aladdin
    Har eg kann ynskja mær alt, ja fullkomiliga alt
    Ja, ja, ja, ja, so kundi eg ynskt og valt
    peika mær á alt

    So kundi eg ynskt mær ein hund
    Og at tey vaksnu ikki altíð høvdu skund
    At eg átti ein raskan abba
    At øll børnini góvust við at happa
    Vitaminir til mín so eg var nummar 1 at tekna
    svimja sparka rokna spæla hondbólt og egna

    10 indianarabørn

    Ein indi, tveir indi, tríggir indianarar
    Fýra indi, fimm indi, seks indianarar
    Sjey, indi átta, indi níggju indianarar
    Tíggju indianarabørn

    Tey lupu niður í bátin, men báturin hann hvølvdist
    Tey lupu niður í bátin, men báturin hann hvølvdist
    Tey lupu niður í bátin, men báturin hann hvølvdist
    Eingi indianarabørn

    Tvey svumu og tey svumu til tey komu upp á land
    Tvey svumu og tey svumu til tey komu upp á land
    Tvey svumu og tey svumu til tey komu upp á land
    Tíggju indianarabørn

    Mamma mussaði og klappaði og legði tey at sova
    Mamma mussaði og klappaði og legði tey at sova
    Mamma mussaði og klappaði og legði tey at sova
    Tíggju indianarabørn

    9 lív

    Orð: Steintór Rasmussen
    Lag: Ingi Isaksen og Jógvan Hansen

    Mín svarta ketta hevur 9 lív
    Í kavanum hon lá so púra stív

    Tók hana heim men so eitt kvøld
    Í kummuni hon lá so ísakøld

    Mín svarta ketta datt av húsatrom
    9 metrar líka frísk var hon

    Hon fór at veiða eina rottu át
    Var sjúk í fleiri dagar nú er hon líka kát

    Enn eigur hon nøkur lív
    Um tey fýra eru mist
    Men eg skal ansa tær
    Mín ketta tað er vist

    Mín svarta ketta hevur mangan bart
    Hon manglar oyrað hevur lívið kært

    Og so ein dagin kom hon fyri eitt hjól
    Hon gekk í gipsi øll síðstu jól

    Min svarta ketta fór maskinuna í
    Tá trumlan mól eg sá hennara snýð

    Hon kleiv í pelan og fekk ein stoyt
    Hon var kløkk og 1000 gradir heit

    Nú hevur hon eittans lív
    Tey 8 eru mist
    Men eg skal ansa tær
    Mín ketta tað er vist

    8 børn á súkklu

    Orð: Th. L. Mortensen
    Lag: Ókendur
    Týtt leysliga: Steintór Rasmussen

    8 børn á súkklu sólin skein um dal og heyg
    Ein koyrdi alt ov skjótt so vóru sjey

    Tað vóru 1, tað vóru 2, tað vóru 3, tað vóru 4, sum fóru súkklutúr
    Tað vóru 5, tað vóru 6, tað vóru 7, tað vóru 8, sum fóru súkklutúr

    7 børn á súkklu ein manglaði refleks
    bussurin ei barnið sá so vóru seks

    6 børn á súkklu – ein fór høvuðsvegin inn
    beint fyri kranabil so vóru fimm

    Tað vóru 1…

    5 børn á súkklu – ein gloymdi heilt at stýra
    súkklan fór av breytini so vóru fýra

    4 børn á súkklu vildu síggja hendan bý
    ein hugdi ikki fram so vóru trý

    Tað vóru 1…

    3 børn á súkklu koyrdu uppum dal og heyg
    tann eini misti bremsurnar so vóru tvey

    2 børn á súkklu skulu brúka síni bein
    tann eini hekk seg í ein bil, so nú var bert ein

    Tað vóru 1, tað vóru…

    1 barn á súkklu kom í góðum standi heim
    8 børn á súkklu og við skili koyrdi ein

    10 bibbur

    Orð: Steintór Rasmussen
    Lag: Niclas Heri Jákupsson og Steintór Rasmussen

    10 bibbur gingu ein túr, gingu ein túr, gingu ein túr.
    Men tann eina bibban var súr, ein lítil tá var súr.

    Vit tíma ikki at fylgjast við tær, fylgjast við tær, fylgjast við tær.
    Far tú heim og vaska tær, søgdu allar tær.

    Veitst tú hvat ið hendi tá, hvat segði tá, tann lítla tá?
    Um eg heim til húsa má, tit koma aftaná.

    Og so fóru allar tær, allar tær, til gongu har,
    og tær fóru hosum úr, og ongin tá var súr.

    25 (Den nye by part 2)

    Orð og lag: The Dreams

    Kun et håb, og mit liv
    Der kunne gøre mig glad
    Jeg tod min afsked
    Jeg var ung, jeg var dum
    Men jeg havde en mission
    Og min tro på en fremtid

    København, hendes navn
    Tog timer langt fra Torshavn
    København, hendes navn

    Med en guitar i hånden
    Og et job på Vega
    Jeg forventede intet

    Tredje plads, fucking jazz
    Men chiefs hjerte vi vandt
    Og en tro på en fremtid

    København, hendes navn
    Tog timer langt fra Torshavn
    København, hendes navn
    Ja du vil aldrig være alene igen

    For dreamer verden vågn nu op
    For du har sovet længe nok
    Det er vores tid nu
    Rejs dig op

    Ja dreamer verden vågn nu op
    For du har ventet længe nok
    Det er vores tid nu
    Rejs dig op
    Rejs dig

    Bare stol på dig selv
    Og bare føl din drøm
    For det ku’ jo blive til
    Virkelighed

    Vores første album blev solgt
    Den første dreamer blev født
    Her starter vores egen verden

    København, hendes navn
    Tog timer langt fra Torshavn
    København, hendes navn
    Du ska’ aldrig være alene igen

    For dreamer verden vågn nu op
    For du har sovet længe nok
    Det er vores tid nu
    Rejs dig op

    Ja dreamer verden vågn nu op
    For du har ventet længe nok
    Det er vores tid nu
    Rejs dig op
    Rejs dig op
    Rejs dig op
    Rejs dig op

    For du har ventet længe nok

    22 (Den nye by)

    Orð og lag: The Dreams

    November
    et håb,et valg
    22 og klar til den nye by
    forsvinder
    kaptajnens kald
    trak mig ned, så jeg fandt
    mig mit mod til at starte på ny

    Lykken er her næsten
    finder mig i blæsten
    frem og aldrig baglæns
    vejen den var stejl imens
    jeg stod fast med fødderne i skyen

    Står her
    på Amagerbro
    så tæt så langt fra alt der førend var
    det sker at min dag blir trist
    men så finder jeg trøst
    i dit brev og i dit smil på mit fotografi

    Lykken er her næsten
    finder mig i blæsten
    frem og aldrig baglens
    vejen den var stejl imens
    jeg stod fast med fødderne i skyen

    Lykken er her næsten
    finder mig i blæsten
    frem og aldrig baglens
    kaster mig på karrosellen
    holder fast,velkommen til den nye by

    1001 nátt

    Orð og lag: Jóan Jakku Guttesen

    Eg vil halda fast um teg, eg vil kína tær eymt,
    eg man ongantíð skilja, tað sum mær er hent.
    Eg má framvegis undrast á kærleikans mátt,
    eftir 1001 nátt.

    Eg vil taka hvønn dag, sum hann kemur og fer.
    Tí tú letur meg vita, hvat hvør dagur ber.
    Og eg elski og hevji teg líka so hátt.
    Eftir 1001 nátt.

    Hvat um tað, um tíð fór til spillis.
    Hvat um tað, um tað tók sína tíð.
    Tá vit fingu at síggja at einki er lánt.
    Eftir 1001 nátt.

    Og eg elski og hevji teg líka so hátt……

    Hvat um tað……