Lundavísan

    Orð: Bent Jacobsen og Ólavur Eysturdal (yngri)
    Lag: Hr. Sinklar
    Viðmerking: Yrkt í februar 2007.

    1. Udi den store Nordatlant
    hvor skyerne samles og tynger,
    der ligger et land, som munke fandt,
    hvor alle danser og synger.
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer.

    2. I landet boed en skinhellig flok
    så bundne af normer og skikke.
    Når nogen sae lunde, gik de amok
    for lunder tåler de ikke.
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    3. – For lunderne er perverse dyr.
    De hellige skrifer forkynder:
    Engang når dommedagen gryr
    Vil Herren straffe hver synder.
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    4. En lunde gik en tur i by’n
    Fik tæv af no´en hånlige harer,
    de slog ham ned, et frygtligt syn.
    Han kunne sig ikke forsvare.
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    5. En del sa’e fra: Nu er det nok!
    Enhver fornuftig må lytte,
    For dumme harer går tit amok,
    med lov må vi lunder beskytte!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    6. Men fåreflokken sa’e: Næ næ næ!
    En lundelov kan være farlig,
    den truer vort land og folk og fæ
    At vedta’ den er uansvarlig.
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    7. Et får med butterfly sagde træt:
    En lundelov? Nu må jeg smile,
    for så skal vi også ha regelsæt
    for skaldede og pædofile!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    8. Og hanebevægelsen sagde: Hov!
    De lunder er satans dæmoner,
    en glidebane, snart får de lov
    Til partnerskab og adoptioner!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    9. En billig hane sa’e: New Orleans!
    Husk på hvad der skete dernede,
    hver synder sku’ straffes og plag’s og pin’s
    som Sodoma mærked’ Guds vrede!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    10. En gris i kjole fra danernes land
    for sine disciple forkyndte:
    – Vi har et ting, hvor hver en han
    blir styret af Gud og kan grynte!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    11. Og sorte-november-dagen kom
    Hvor lovforslaget blev stillet,
    Og i december faldt tingets dom:
    De hellige tabte spillet!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    12. Og nogen blev vrede og skifted parti
    Og slog og hamred i bordet,
    men så blev der stille, det var fordi,
    den lundelov fratog dem ordet!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    13. Og alle haneungerne græd.
    De gamle haner sa’e: Vi ska’
    Vær’ tapre og genvinde sjælefred
    Som trøst skal alle ha’ pizza!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer

    14. Og lunderne dansed’ og laved sjov
    og sang med festlige toner:
    Nu er vi fri! Snart får vi lov
    Til partnerskab og adoptioner!
    Hurra hurra!
    de frygter, når lunderne kommer

    15. Vort lundekvad siger at store og små,
    må ikke diskriminere.
    Her er sidste vers, men pas nu på.
    Måske vi skriver no’en flere!
    Uha uha,
    de frygter, når lunderne kommer