Vágagellan

Magnus á Stongum
Orð: Jóan Jakku Guttesen
Lag: Magnus á Stongum

Kastar og heintar og filar og dregur,
tolin hon bíðar til eg bíti á.
Tað er bert eitt, hon í kvittanum hevur,
ætlar sær fong heim til húsa við sær.
Kaldur og sveittur, ein ørvitisfiskur,
eri eg, tá vágagellan er nær.

Fast er, ei nyttar at skrykkja ímóti.
Fast er, hon dregur meg, hvagar hon vil.
Hvat skal eg siga, og hvat skal eg gera,
eg havi mist alt mítt vit og mítt skil.
Lat meg bert tiga, lat hana bert ráða;
eingin er sum Vágagellan hjá mær.

Hon krøkir seg í meg og slítur meg sundur,
fýkur avstað við mær, eg veit ikki hvar.
Einki kann bjarga mær, hon er eitt undur,
eg eri ein drumbur og eg fylgi við.

FavoriteLoadingGoym tekstin